Jeg er

Jeg hedder Nicooline Flor og jeg er rejsende i krop og sind. 

Det lyder lidt højtragende – selv for mig, men det er sandt.

Det er ikke kommet helt frivilligt. For 7 år siden blev jeg alvorligt syg – så syg at jeg mistede min erhvervsevne og min mulighed for at være den mor, kvinde, kæreste, ven ..… jeg så gerne ville være.

En morgen vågnede jeg med snurren i huden i min venstre side og over dage tog det til. Jeg tabte alt jeg bar i venstre hånd, min venstre fod lystrede ikke, jeg havde kløende udslet over hele kroppen og jeg blev uendelig træt.

Jeg blev akut undersøgt og efter et par måneder var svaret, at man ikke helt var sikker, men der var fundet tegn på infektion i mit centralnervesystem. De oplyste, at det var aftaget nu – nu var der bare tilbage at være tålmodig. De havde en formodning om, at mine symptomer ville forsvinde igen. 

Det gjorde de ikke. 

Efter 2 år var mit liv som forvandlet. Jeg kunne maks gå 500 m, jeg faldt i søvn i prøverummet når jeg shoppede med mine døtre og den yngste spurgte dagligt “Mor, er du sikker på, at du ikke dør af det her?”. Jeg lovede hende hver dag, at det nok skulle blive godt igen, men børn fornemmer det vi ikke siger og jeg var oprigtigt blevet i tvivl.

Lillejuleaften var jeg indkaldt til samtale med en læge på sygehuset. Min situation havde været på konference og de havde vurderet, at mit immunapparat var overaktivt og de ville tilbyde mig kemoterapi. Jeg sad alene i rummet med denne læge som jeg aldrig havde mødt før. 

Hjemme sad mand og 5 børn og ventede på, at vi skulle forberede de sidste ting inden jul. Kalendergaverne var lige pakket op inden jeg tog afsted. Jeg huskede alle de glade blikke, kiggede ud på lægens bekymrede blik og sagde “Det føles ikke rigtigt”. 

Hun kiggede på mig og sagde “Det er jo dit valg om du vil afvise den behandling vi tilbyder”. “Ville du selv tage imod det?” spurgte jeg. Hun glippede lidt med øjenene og sagde “Det er jo ikke aktuelt, det er jo din beslutning” Jeg gentog mit spørgsmål og hun svarede “Nej, det ville jeg ikke”. Jeg sagde tak og gentog, at jeg ikke ønskede behandlingen.

Jeg cyklede hjem, velvidende at der nu for 3. gang ville stå i min journal, at jeg afviste en behandling. 

En måned senere var jeg til en afsluttende samtale ved en kvindelig overlæge indenfor det autoimmune. Hendes svar til mig var: “Godt du ikke tog imod kemo! Ingen ved hvordan det var gået. Vi ved det er autoimmunt, men ikke hvordan det arter sig. Det kan brænde ud, det kan udvikle sig til en dødelig sygdom og det kan måske holdes i bero. Kontakt mig hvis nogle symptomer bliver varige – ellers gå ud og gør det som giver dig nydelse.”

Det var den dejligste besked jeg kunne få – og jeg har aldrig set hende igen.

Det var som om alt stod tydeligt for mig. Ansvaret var mit. Kun jeg havde adgang til hvad der gjorde mig godt. Jeg haltede hjem med min mand ved min side. Jeg havde intet overblik over hvordan jeg skulle klare mig, men inderst inde var der et sted, hvor frygten ikke havde adgang. Lige der vidste jeg, at det var muligt for mig, at skabe en forandring.

Jeg startede med at sige nej tak, til de afdelinger jeg var tilknyttet på sygehuset. Slut med kontroller, medicin og ventetid.

Det blev starten på en MIN rejse ind i krop og sind.

Jeg har lavet MadeByHandWithLove.dk fordi alt hvad jeg siden har gjort, er lavet ved egen kraft og med stor kærlighed til mig selv og verden.

Jeg er ikke rask i dag, men jeg er mindre syg. Jeg har fået af vide, at jeg ikke skal regne med at genvinde min erhvervsevne, MEN det ved ingen.

Mit mål handler ikke om hvad jeg laver – min mål, er at have et liv med optimal livskvalitet og på den måde bidrager jeg til verden omkring mig.

Rejsen hertil har været sorgfuld, fyldt med vrede, latter, timer i fosterstilling, leg, opfindsomhed, råben efter hjælp, modtage hjælp, træffe store beslutninger, at gøre mig til offer, at isolere mig, kæmpe, nye bekendtskaber, møde omsorg ….… og meget meget andet – og sådan bliver livet, ved når vi lever det.

Jeg har samarbejdet med læger i USA. Jeg bruger ordet samarbejdet, fordi jeg ikke har gjort hvad de har sagt – men lyttet og gjort hvad jeg følte var rigtigt. Jeg har været i Inden hos en læge, jeg har arbejdet med sammenhænge mellem kost, krop og sind, jeg har mediteret, jeg har besøgt mine hjælpere (behandlere), lavet yoga og ikke mindst arbejdet med tanken, troens og viljens betydning.

Det vil være rimeligt at sige, at mine rejser både ud i verden og ind i mig selv og timer med fordybelse i alverdens afkroge af behandlingformer, har krævet stor rummelighed fra min familie og venner – og dét har de budt på. Det er jeg dybt taknemmelig for.

Jeg ved i dag at mine valg inspirerer mine børn og de mennesker som jeg omgiver mig med – det må siges, at være en utilsigtet bivirkning ved min rejse, som jeg er taknemmelig for.

Jeg ønsker dig velkommen her hos mig – mere end du tror.

Livet er godt – ellers skal det justeres.

Kærlighed og håb.

Nicooline Flor