Har du råd til dine tanker?

Har du råd til dine tanker?

Jeg har nørdet i forståelsen af frekvens/energi efter jeg stødte på dette billede – og her har du MIN forståelse af det. 

Kort fortalt så har alt levende en frekvens. 

Frekvensen i et objekt er påvirkelig af alt der omgiver den. 

Det vil sige, at du, jeg, planterne og alt andet levende er en masse som påvirker hinanden.

Mikrobiolog Bruce Tainio blev i 60´erne optaget af planternes næringsenergi. Herunder hvad kemi gør ved vores fødevarer. Han udviklede en monitor som kunne måle frekvensen, af de ting vi spiser og omgiver os med – men også frekvensen i mennesket. 

Kroppen er i balance når frekvensen ligger mellem 62-72 MHz.

En negativ tanke påvirker vores krop med minus 12 MHz. 

Når vores krops frekvens er under 60 MHz, så er kroppen belastet. 

En syg krop er altid under 60 MHz. Det er her vores immunforsvar er udfordret og vores celler er i problemer, hvis kroppen ikke er stærk nok til at kæmpe imod og reparere.

Kroppen er en fantastisk fabrik som konstant arbejder på at holde balance, uanset hvad vi byder den. Men der er en grænse. 

Problemet opstår når vi vedvarende udsætter vores krop for påvirkning med negativ frekvens – så er der logisk nok ikke overskud indeni.

Det svarer til at direktøren som sætter alle ansatte til at rydde op – så er der ingen til at producere nye produkter. De nye produkter i kroppen er celler og overskud til at leve det liv vi drømmer om. 

Så – hvad påvirker vores frekvens negativt? 

  • Kaffen 
  • Parfumen 
  • Produkter med kemi (cremer, shampoo, vaskemiddel…) 
  • Færdigretter 
  • Cigaretter 
  • Et glas vin 
  • En smuk kage 
  • Luftens kemiske indhold 
  • De negative tanker 
  • Stress på job og i privaten 
  • Søvnmangel 

IKKE specielt humørløftende information. 

Derudover er smerter noget som påvirker vores frekvens. En hovedpine sænker vores frekvens til 58 MHz Hvor mange mennesker går ikke rundt med hovedpine dagligt? 

Jeg hører tit mennesker siger “Jeg forstår ikke jeg skranter sådan”.

Vi bliver overraskede når kroppen pludselig modarbejder det liv vi gerne vil leve. Vi får stress, infektioner, allergier, mavesår, oppustet mave, rygsmerter …. Kroppen har med smerterne markeret, at der er problemer bag huden – men vi er ikke rigtig interesseret, vel? 

Det er det jeg inviterer dig til nu.

Hvis du som mig vil leve med kaffe, lidt kemi hist og pist, rødvin til maden og lidt stress i perioder, så må du finde veje at balancere dit liv. Det er dit ansvar makker! 

Der er flere veje til at øge din krops frekvens/energi.

  • At tænke positivt giver en påvirkning på +10 MHz. 
  • Vi kan også bede eller modtage en bøn. At kalde det en bøn er måske ikke så moderne, men mon ikke det er det samme som at sende en tanke til universet, tale til sin døde mor og bede om beskyttelse eller bede om hjælp i det hele taget. 10 MHz på plussiden. 
  • Meditation er blevet moderne og det er godt – uden tvivl. Det er i virkeligheden bare at sætte sig uden at gøre noget som helst andet. Bare være i ro og det påvirker med + 15 MHz 
  • Ud i naturen og blive iltet godt igennem er også godt for frekvensen
  • Essentielle olier 

Bruce Tainio erfarede, at destillerede planter, det som vi i dag kalder essentielle olier har en frekvens mellem 52-320 MHz.

Hans undersøgelser viste, at planternes udtræk var det, som mest overbevisende kunne påvirke vores krop i retning af en øget frekvens og dermed balance. 

dōTERRA, som er producent af essentielle olier oplyser, at der til 5 ml Rose Oil har være 10.000 rosen knopper gennem destilleringsapparatet. 

Jeg elsker, at det er naturen som hjælper os bedst. 

Jeg ærger mig over, at vi i den vestlige verden tænker naturens produkter som det “alternative” og medicin som er kemisk fremstillet som det “naturlige”. I Inden var jeg i behandling hos en læge og oplevede hvor naturligt det var for dem, at tænke naturens produkter ind først og hvor virksomt det var på min krop. 

Alle essentielle olier kan ifølge Bruce Tainio støtte vores krop til en bedre balance. 

En dråbe – helt enkelt – er hvad der skal til. 

Hvilken dråbe er så spørgsmålet – det er det jeg nørder med for tiden. 

Lavendel giver ro – det ved vi. Men nogle har mere brug for et spark bagi eller et kærligt pust i øret. 

Du behøver ikke engang at tro på det. Det gjorde jeg ikke første gang. Heller ikke de som idag kommer og bruger af mine olier. 

Har du råd til dine tanker? 

Er du ham som dyttede og råbte af mig i bilen i går og lavede fine håndtegn? Så pas på! Det er dyrt at være sur. 

Har du hovedpine oveni – så må du hellere få gang i grøntsagerne fra den økologiske hylde i supermarkedet, bede en bøn, tager ungerne med ud at lege på græsplænen, meditere inden sengetid – og måske er du så ved at finde balancen igen. 

Ellers kære medmenneske – så dryp en god lavendelolie på hovedpuden eller i nakken og få nogen til at kysse dig på kinden. 

Husk – det var sådan man gjorde for 7000 år siden – og dengang virkede det også.

Kærligst Nicooline Flor 

Link nedenfor.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *