Noget om Sindet

Sindet, hjernen, tankerne, følelserne, humøret …….

Indholdet og udbyttet af det som bor i vores hovedet er stort og komplekst.

Det er en kæmpe fabrik som har indflydelse på alle beslutninger vi tager. Nogle gange kan man næsten få følelsen af, at vi som mennesker ikke selv bestemmer – men det gør vi. Ansvaret er dit makker – og mit.

Der er mange teorier omkring arbejdet med tanker og følelser. Du vil i mødet med forskellige behandlere – psykologer, psykiatere, psykoterapeuter etc opleve, at de alle har et bud på, hvad vejen er til at slippe depressioner, sorg, et dårligt parforhold, problembørn etc.

Jeg har gennem mit arbejdsliv og som privatperson prøvet rigtig mange ting. Jeg mener ikke at man som behandler bør rode i andres sind, hvis man ikke selv har fået rodet lidt rundt i sit eget. Men det har oveni også helt lavpraktisk været et behov, for at jeg kunne finde rundt ude i verden og inde i mig selv. Min opvækst har været af den lidt mere udfordrende slagt – men den historie må I have til gode 🙂

Jeg har egentlig ikke oplevelsen af, at have en favorit indenfor de forskellige behandlingsmetoder – altså bortset fra nærvær.

Jeg har brug for, at det menneske som jeg taler med, er til stede og selv tør mærke de følelser som jeg er optaget af.

Det lyder måske oplagt – men det er det ikke. Mange mennesker byder på et konstrueret nærvær, hvor de har lært sig at lytte, at spørge ind, at reflektere uden at modtageren føler sig berørt. I min optik er en samtale optimal og magisk i det øjeblik at man evner, at vise en så ærlig interessere i et andet menneske – at dette menneske bliver interesseret i sig selv. Det er mine yndlingsøjeblikke.

Uanset hvad man kan få ud af at tale med et andet menneske – så er det faktisk allervigtigst, at du taler med dig selv.

Jeg mener det. Gerne mange gange dagligt.

Jeg ser min hjernen som en kommandocentral. Lidt ligesom i børnefilmen “Inderst Inde”. Hvis du ikke har set den – så er det et must!

Der findes teorier omkring Jeg-funktioner (det hedder det sørme) – som jeg ved bliver arbejdet med på mange måder. Dette her er min light udgave (min yndlingsudgave) – og måske kunne det sætte noget på plads i dit hoved – ligesom det har gjort i mit.

Forestil dig der sidder forskellige repræsentanter fra dit indre, rundt ved et bord som ved modellen nedenfor.

Som i ser så har jeg: 

  • Direktøren for bordenden. (Det er mig). Jeg skal lytte til og leve mig ind i de som sidder rundt om bordet. Jeg skal være omhyggelig med at give alle plads. Til slut skal jeg bestemme noget. Gør jeg ikke det – så bliver der kaos indeni. 
  • Ved min side sidder Livsenergien Nogle kalder det ID´et, driften, passionen. Det er hende som med barnlig iver nyder livet og går efter lige det hun har lyst til. Det er også hende som kaster sig i gulvet i raseri, så ingen er i tvivl om hvad hun føler. Den del af mig, er jeg kommet til at elske højt. 
  • Over Jeg er næste person som Livsenergien godt opleve som en lyseslukker. “Det kan godt være du har lyst, men der er regler”. Det er den side i os, som har lært hvad der er rigtigt og forkert. Præget af opdragelse, kultur, normer etc. Det kan lyde kedeligt, men det er også siden som bevirker, at vi klarer os godt i mange situationer – ved at kunne tilpasse sig på en passende måde i den kultur og sammenhæng vi er i. 
  • På min højre side sidder det Observerende Jeg. Det er den del af os som lytter mere end taler. Hun ser sammenhænge og begriber derved hvad der foregår. Hun hjælper ved at beskrive det som udspilles ved det indre bordet.
  • Handlende Jeg en side af os som tager over, når det vi har tænkt og følt, skal føres ud i livet. Aktion. 
  • Den nære omverden – det er det forhold vi har til vores børn, mand, opvækst familie, venner, kolleger samt den kultur der er i det nærmiljø vi lever i. Mennesker og rammer som vi bliver umiddelbart berørt af.
  • Den ydre omverden kan være rammerne på vores arbejdsplads, mennesker vi har med at gøre, men som vi ikke er afhængige af, vores by, samfund, verden (klima, krig etc). Områder som alligevel påvirker vores liv fordi det er rammer vi indgår i. 

Tænker at du har billedet nu – der er forskellige sider, ressourcer i dig som alle har noget helt særligt på hjertet. Ved bordet inde i hovedet, er der utallige daglige møder. Nogle gange er mødet planlagt, med god tid til at filosofere over fremtiden, andre gange er mødet akut, fordi der enten sker noget indeni os eller udenfor os som kræver reflektion og aktion. 

Er vi velbalanceret så har alle noget at skulle have sagt – er vi i ubalance, så kan der være sider (behov) som altid får besked på at tie, eller som aldrig er blevet udviklet.

Jeg vil prøve at beskrive et par eksempler. Det er naturligvis karrikeret, men jeg tænker, at det vil gøre det forståeligt.

Eksempel 1

Jeg er til forældreaften på gymnasiet med min 17 årige datter og min eksmand. Den første time taler skoles leder om studieretninger og klokken nærmer sig 20.

Jeg er træt og så begynder min Livsenergi at banke på. Jeg keder mig og forestiller mig andre ting jeg kunne lave. Jeg kigger på lærernes tøj, forestiller mig deres liv og får de sjoveste fantasier og kommer mod min vilje til at grine.

Min datter hakker albuen i min side. Mit Over Jeg siger “Fokuser – du er forælder – rollemodel”. Min Livsenergi vender øjne og fantaserer videre. Mit Observerende Jeg tilføjer: “Sådan sad du også i skolen – og blev smidt ud fra timerne”. Min datter siger hvast: “Mor”, da jeg sidder og smiler ved billederne fra skoletiden. Jeg spørger “Hvad nu?” “Lyt efter” siger hun, med et glimt øjet. “Synes du ikke det er kedeligt?” spørger jeg. Hun nikker men kigger fokuseret og alvorlig op på skolens leder. Tydeligt for mig, at det ikke er hendes Livsenergi der styrer, men glimtet i øjet afslører at den ligger lige bag ved. Direktøren i mig siger “Det ér kedeligt, men vigtigt og om en time er det slut. Mit indre falder til ro.

Eksempel 2

Jeg har bedt børnene tage deres vasketøj og rydde op mens jeg er væk. Da jeg kommer hjem, kører to fjernsyn og intet er ordnet – tværtimod er der nu også et rodet køkken.

Min Livsenergi vurderer, at den planlagte muligheden for at smide sig på sofaen forsvinder. Hun ulmer af raseri. Jeg tager en dyb indånding og går ind til den 17 årige og siger: “vi havde en aftale” Hun svarer med skinger stemme “Det i køkkenet er ikke mig”. Den 12 årige råber: “Du har da også spist”..

Mit raseri ulmer, mit Over Jeg mumler om regler og aftaler, min Indre omverden er optaget af realtionen til mine børn. “Vær nu ikke en sur mor”, mit Observerende Jeg siger “Dette er en gentagelser af sidste uge. De forklarer sig ligesom sidst”. Min Direktør siger til mit Handlende Jeg “Du giver dem bare hele skraldet – vi skal have ro og afslapning. Det er det vigtigste behov” 

Og så flød vreden ud af mig – og huset blev gjort rent af alle og en time senere lå jeg på sofaen med ro i kroppen og ingen larmende stemmer.

Som du måske genkender så er stemmerne i vores hoved – altid. Også i dit. Det er i mine øjne ligegyldigt hvad du kalder dem, men det er noget rod hvis du ikke hører efter og især er det noget rod, hvis du ikke får din Direktør til at træffe nogle beslutninger.

Måske du kender de spørgsmål hjernen kan producere.

  • Jeg kan ikke finde ud af det her. Hvad skal jeg gøre?
  • Jeg har brug for at dele det her med nogen, måske skulle jeg ringe?
  • Jeg skulle måske ringe til ……?
  • Måske hun vil synes det er lidt dumt, at jeg er så opkørt over det her?
  • Måske forstyrrer jeg også?
  • Jeg ved heller ikke om jeg orker at snakke i dag?
  • Måske er det også for sent at ringe nu?

Alt sammen ubesvarede spørgsmål som roder rundt og bare stresser. Direktøren skal på banen – undersøge mere og så bede det Handlende Jeg om at udføre ordren.

Nogle har et Handlende Jeg som aldrig kommer ud af starthullerne, nogle en Livsenergi som er helt udslukt, fordi den side aldrig bliver hørt og er helt ude af form med at mærke sin lyst. Andre er så normstyret at Over Jeget har overtaget Direktørstolen og livet indeholder stort set kun, det MAN forventes at gøre og det MAN skal. Sådan et SKALdyr har jeg været engang.

Jeg kunne skrive side op og ned om dette.

I alle sammenhænge jeg kommer i og i de arbejdssammenhænge jeg har været – så synes jeg, at menneskets Lederskab bliver drøftet for lidt. Jeg oplever, at mange menneskers ulykke stammer derfra.

Jeg tror vi trænger til at skabe os noget mere – både på den larmende, impulsstyrede måde og i den mere ansvarlige form.

Vi mangler at finde ud af hvem vi var før alle regler, rammer og normer regnede ned over os – og hvem vi gerne vil være i verden i dag. Det kommer du til at høre mig tale/skrive mere om.

Hvad er det du virkelig har lyst til?

Hvad er det du gør?

Kys til din fine hjerne fra mig. Tro mig, ingen hjerne får kys eller respekt nok. 

Der knokles derinde og selvom det ikke kun er guld der kommer ud derinde fra – så har det været et kæmpe stykke arbejde 

Kærligst Nicooline Flor ❤️