Det er et NEJ!

“Øh nå?” – tænker du måske….

Jeg har, fra jeg var helt ung brugt “hjælpere” i form af behandlere indenfor krop og sind. Det har været ret tydelig for mig, at det med balance i livet – det var en vigtig opgave, som man ikke kan skabe helt alene, hvis det skal nås i dette liv.

Hende jeg i tiden nyder at bruge, siger jævnligt til mig “Det er et NEJ”. Hver gang kommer jeg til at grine fordi – hun har ret – alt imens jeg hører min mund komme med gode grunde til at ændre mit NEJ til et JA.

Kender du det, at du egentlig ikke har lyst?

Alt i dig siger NEJ, men så taler du med dig selv, ringer til en ven og vender situationen og så gør du det alligevel. Fordi du på “en måde” havde lyst (læs: tænker det er det rigtige at gøre…..)

Hvordan ved man, om det rigtige svar indeholder et NEJ eller et JA?

Hvordan føles det, når man er sikker?

Det har jeg overvejet hele mit liv, tror jeg. Jeg har altid været ekspert i at træffe “praktiske” og “socialt rigtige” beslutninger. 

Svaret er – hvis du diskuterer med dig selv, så er det med stor sandsynlighed et NEJ.

Hvorfor?

Fordi – når du har et JA i dig, så spørger du ikke dig selv – så gør du det bare.

Du diskuterer ikke med dig selv “Har jeg nu egentlig lyst?” 

Når du først har mærket et JA – så er det enkelt. Du tænker end ikke over det – du gør det bare. Hundredvis af gange på en dag. 

Kan det passe?

JA!

Måske du vil sige: “Jamen, nogle gange har jeg jo lyst til at besøge nogle venner, men jeg har også lyst til at have en fridag hjemme. Så er der jo lige meget JA og NEJ

Det er ikke lyst. Det er at have lyst til at have lyst. 

Det er et NEJ som kom først. Så begyndte du at overveje, at det også er længe siden du har set vennerne, at det plejer at være hyggeligt, at du også godt kunne tage dig sammen, at du også er blevet lidt lad, at…… 

Det er at presse sig, manipulere sig, ignorere sig, ja faktisk at være lidt af en lort overfor sig selv.

Vores hjerne er super hurtig. Den er fyldt med vaner. For de fleste af os er vanerne lige så bredsporede som den største motorvej. Vi overvejer end ikke at dreje af. Vi tænker og handler, som vi plejer uden at overveje, om vi kan lide, det vi gør.

Det vildeste fornægtede NEJ jeg har oplevet, var en kvinde, som på et kursus, skulle smage mad med bind for øjnene og imens svare på hvad hun kunne lide og ikke lide. 

Da hun fik makrel i tomat var hendes svar, at det var ulækkert. Da hun fik bindet væk fra øjenene sagde hun: “Det kan ikke passe, det spiser jeg hver dag til frokost!” Hendes smagssans og krop sagde NEJ, men hendes hjerne sagde: “Det kan ikke passe, det spiser jeg hver dag” Det er jo absurd – men sådan er vores krop vant til at blive overtrumfet af vores hjerne.

Diskuterer man ikke et JA?

NEJ!

Et JA som diskuteres er et “JA, men…..”

Enten et “men” som betyder at man egentlig mener NEJ – eller et JA som holdes nede af frygt. 

At vi ikke tør det vi har lyst til. 

Det bliver ikke en diskussion – det bliver en tvivl, et sug i maven og det gør lidt ondt, gør trist fordi vi ville ønske vi kunne, turde, magtede etc. Måske et nedladende angreb på os selv over at vi ikke tør – men aldrig en diskussion.

Jeg er blevet mistænksom og især nysgerrig, når jeg diskuterer med mig selv. 

Vi er født med evnen til at skrige, når det er et NEJ (noget er ikke rart) og juble af fryd når vi mærker et JA (noget føles godt). Vi har det i os – og hvis vi gider at lede, så kan vi finde det frem igen.

Derfor har jeg lavet min sten. Derfor bruger jeg hjælpere. Derfor bruger jeg også de essentielle olier som støtte.

Det er altid enten et JA eller et NEJ – min sten kan ikke stå på højkant. Og jeg vil heller ikke stå på højkant mere for at få enderne til at hænge sammen.

År 2020 skal være lystens år.

Min sten siger “Det er et JA” 

4 thoughts on “Det er et NEJ!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *